Dubai kan det hele. Storby. Strandferie. Oplevelser. Det hele er bare lidt vildere her – og det skal du ikke snyde dig selv for.

Lidt fakta

Dubai er et Emirat i De Forenede Arabiske Emirater.

Indbyggertal
3,33 Million

Sprog
Arabisk. De fleste snakker dog engelsk.

Sikkerhed
Man følte sig generelt meget sikker.

Morbi vitae purus dictum, ultrices tellus in, gravida lectus.

Velkommen til Dubai

Dubai. Wow. Storslået og nærmest majestætisk troner Burj Khalifa allerede op da vi ankommer sent om aftenen til Dubai med Emirates. Med dens fremtoning og dens ubegribelige højde er den ganske enkelt et ikon for, hvad hele Dubai står for. Storslåethed, verdensrekorder og luksus.

Man tænker ved sig selv; så er vi ligesom i gang.

Lufthavnen har omtrent samme virkning, dog lidt mindre storslået – men dog stor! Selvom der ikke var mange mennesker en mandag aften i en af verdens største lufthavne, så føltes det som evigheder før man omsider nået området, hvor du helt officielt kommer ind i Dubai og dermed De Forendede Arabiske Emirater. Faktisk gik denne del overraskende smidigt. Vi nåede hurtigt frem til skrankerne, og efter et stempel i passet kun vi gå ind den monumentale ankomsthal, der får Københavns Lufthavn til at ligne et mindre forsamlingshus 🙂

Fra lufthavnen gik turen hurtigt videre til vores hotel. Taxaerne holdte i hobetal, så snart vi bevægede os ud af lufthavn – og vi var lynhurtigt på vej afsted.

Det er billigt, at køre taxa i Dubai – så næsten uanset hvor du tager hen i Dubai, så er taxa både den nemmeste og billigste transportmulighed.

Vi havde booket os ind på Fairmont Dubai, som ligger på hovedåren i Dubai, Sheik Zayed Road, som går gennem og forbinder alle de største kvarterer.

Fairmont Dubai er femstjernet og vildt lækkert uden at det bliver helt overdrevet. Så er du til høj standard, lækker morgenmad og to store tagterrasser med pools og gode udsigter – uden at det bliver alt for dyrt – så kan Fairmont Dubai kun anbefales.

Du finder masser af lækre strand i Dubai - her fra en af strandene på Dubai The Palm med udsigt til Atlantis

Vejret i Dubai – og hvornår er det bedst at besøge Dubai?

Hvis man skal forklare vejret og klimaet i Dubai med et ord, så bliver det uden tvivl varmt. Med to bliver det meget varmt. Så når du planlægger din rejse til Dubai, så sørg for at kigge måned til måned udsigten nedenfor godt igennem, så du ikke løber ind i Dubais mest varme tidspunkter på hele året.

Vi besøgte selv Dubai i den koldeste måned på året – December. Og her var det altså ikke varmt. Vi havde mellem 25-28 gr. hver eneste dag i de syv dage vi var afsted, og vi så ikke skyggen af regn. Dog var der en del skyer, men når man også gerne vil opleve byen, og ikke bare ligge ved stranden eller poolen, så var de særdeles velkommen 🙂

Her får du vejrudsigten måned for måned i Dubai

Find selv den måned du gerne vil rejse i, og se de gennemsnitlige temperaturer, solskinstimer og nedbør.

Temperatur

Seværdigheder & højdepunkter i Dubai

Dubai er egentlig et lidt sjovt sted når det gælder seværdigheder. Nok er der mange af dem, og meget man gerne vil se, men når man gør listen op slår det en, at stort set hele liste kun rummer seværdigheder fra vores generation.

Vildt, at de har kunne skabe så meget – så hurtigt – men alligevel også på sin vis lidt trist, da en stor del af det at rejse, jo også ofte er, at opleve historien. Og det gør man altså kun i særligt begrænset omfang i Dubai.

Til gengæld så bliver man bjergtaget af den overdrevne luksus og den storslåethed, som Dubai gemmer på.

Hurtigt overblik: Top 6 seværdigheder i Dubai

#1

Burj Khalifa

Det absolut mest ikoniske i Dubai – snyd ikke dig selv for udsigten fra 125. etage

#2

Burj al Arab

Overdrevet luksus – oplev deres Afternoon Tea

#3

Dubai The Palm

Den menneskeskabte “ø” Palmen med det storslåede Atlantis The Palm

#4

Dubai

Dejlige gåture i afslappende omgivelser og flotte sandstrande

#5

Gold Souk & Spice Souk

Endeløs labyrint af markedsboder med guld, smykker og krydderier

#6

Souk Madinat Jumeirah

En moderne Souk i smukkeomgivelser og med udsigt til Burj al Arab

Alle seværdigheder & højdepunkter

Dubai Downtown med Burj Khalifa, Dubai Fountain og Dubai Mall

Burj Khalifa og Dubai Fountain

Jeg var målløs, da jeg første gang så Burj Khalifa tæt på. Helt overvældende og så kolossal, så man ikke i sin vildeste fantasi kunne forestille sig så høj en bygning. Lidt uvirkeligt til at starte, men et imponerende bygningsværk.

Og som om højden på denne bygning ikke var nok, så har (selvfølgelig) fået lavet hele bygningen, således at den kan bruges som en kæmpemæssigt lysshow. Man kunne opleve dette hver halve time efter mørkets frembrud, og da vi var der var det kvart over og kvart i hver time.

Prøv lige at se med her, hvor lysshow på verdens højeste bygning er i gang. Vildt!

Vi havde selvfølgelig på vores to-do, at vi skulle op i Burj Khalifa og opleve den fra oven. Men i vores research inden vi tog afsted fandt vi faktisk et perfekt alternativ til den klassiske tur op på udsigtsdækket på 124. og 125. etage.

Vi valgte i stedet, at bestille bord på restauranten At.mosphere, som ligger på 122. etage (442 meter oppe).  Vi sad i deres lounge, havde (selvfølgelig) valgt bord ved vinduet og angivet at vi skulle have Light Meals and drinks.

Det kan helt klart anbefales, at besøge At.mosphere, som alternativ til det traditionelle udsigtsdæk. Det var dyrt, ja, men en fantastisk oplevelse af sidde så højt – med den udsigt(!), og få et glas champagne og cocktails.

Tip: Bestil bord til lige før solnedgang, så du både for oplevet udsigten til Dubai i sollys, ved solnedgang og i mørke.

Det koster som udgangspunkt ikke noget, at besøge At.mosphere, men du skal være opmærksom på følgende minimumsbeløb, som du skal købe noget for.

Vinduesbord: AED 415 > 777 kr.
Alm. bord: AED 295 > 553 kr.
Priser og omregning er fra december 2018.

Hvis du i stedet vælger “bare”, at tage op på observationsdækket, så skal du i stedet regne med AED 224 > 420 kr., og der ville vi altså hellere bruge lidt ekstra, og så ovenikøbet få både udsigt og forfriskninger for prisen 🙂

Burj Khalifa ligger i området Dubai Downtown, og sammen med en lang række hoteller og skyskrabere danner de en flot skyline i Dubai. Lige foran Burj Khalifa ligger det famøse Dubai Fountain, som hver halve time om aftenen leverer et imponerende show.

Prøv selv at se med her.

Dubai Fountain som ligger i den kæmpe menneskeskabte sø, Burh Khalifa Lake, er verdens største  koreograferede springvand, hvor du ser et imponerende show sammensat at musik, lysshow og springvand.

Lad os lige tage lidt fakta.

6.600 WET Superlight-lamper
75 projektører
Springvandt kan sprøjte vand ca. 150 meter op i luften
Springvandet er over 250 meter langt, hvilket er længere end to fodboldbaner
Kan på ethvert givet tidspunkt sprøjte 83.000 liter vand op i luften!

Og hvornår kan man så opleve det. Dette er fra VisitUAE.

Hver aften hele ugen mellem kl. 18-23 afholder Dubai Fountain en forestilling en gang hver halve time. Der er også to eftermiddagsshow ved springvandet kl. 13.00 og 13.30. Om fredagen finder eftermiddagsshowene dog sted kl. 13.30 og 14.00.

Hvis du gerne vil opleve springvandet på bedst mulig vis, så kan det anbefales, at du nyder det fra en af de utallige restauranter eller caféer, som grænser op til området omkring Dubai Fountain, Burj Khalifa og Dubai Mall. Vi sad selv på restauranten Zeta med en fremragende udsigt.

Derudover så kan nævnes The Dubai Fountain Boardwalk, hvor du kan komme så tæt på som 9 meter fra springvandets stråler. Det er en flydende strandpromenade, som er 262 meter lang, og som du finder nær ved Dubais Opera hus, som er placeret smuks ned til den menneskeskabte sø.

Generelt kan du også få dig en ganske fin gåtur i området i Dubai Downtown omkring Burj Khalifa og Burj Khalifa lake.

Burj al Arab set fra oven

Burj al-Arab

Sejlet, som det ofte omtales, er det absolut mest ikoniske hotel i Dubai. Det bliver tit betegnet, som verdens eneste 7 stjernede hotel på trods den officielle 5 stjerner, der dog også er det højeste på skalaen.

Hotellet er 321 meter højt og befinder sig 280 meter ud for Jumeirah-stranden, som den er forbundet til via en bro. Hotellet består kun af suiter, hvoraf den mindste på 169 m² og den største på 780 m².

For at få adgang til hotellet skal man enten have lejet et værelse eller have forudbestilt en plads i deres restaurant.

Vi skulle selvfølgelig opleve dette, og har læst godt om deres afternoon tea – vi derfor bestilte allerede hjemmefra. Tip; Bestil i god tid, da det ofte godt kan være ret booket.

Deres afternoon tea serveres i restauranten Skyview Bar & Restaurant som befinder sig i den horisontale part af bygningen, som befinder sig i ca. 200 meter over havoverfladen på 27. etage, og har en enestående 180 gr. udsigt over den persiske golf.

Indrømmet, det er en halvpebret omgang at spise i Burj al-Arab. Selvom Afternoon Tea er blandt deres billigere muligheder, så koster det stadig omkring 1.100 kr. pr. person.

Men sagt med det samme – det er alle pengene værd! Fra du sætter benene i lobbyen, over dit besøg i restaurant og til du forlader øen med Burj al-Arab igen, så fornemmer du den overdrevne luksus – og det er altså fedt at prøve.

Alt er bare vildt. Udsmykningen, maden, udsigten, betjeningen – det hele. Og så skal det altså også siges, at afternoon tea ikke bare er thé. Det er altså nærmest et helt måltid mad, da du får adskillige snacks, pindemadder mv. undervejs – og så følger der både champagne (selvfølgelig :-)) og thé med. Men når du sidder deroppe, så kan du næsten ikke lade vær med også at bestille en cocktail til at slutte af på. Man har slet ikke lyst til at komme ud igen.

Dette kan absolut anbefales.

Du finder masser af lækre strand i Dubai - her fra en af strandene på Dubai The Palm med udsigt til Atlantis

Dubai The Palm

En af de andre helt ikoniske ting ved Dubai er Dubai The Palm Jumeirah. Udover at huse et af de mest berømte hoteller i Dubai – Atlantis The Palm, så er der også et par Malls og flere lækre beach clubs.

Atlantis Dubai er ganske enkelt imponerende – og nærmest en hel rejsedestination bare i sig selv. Atlantis Dubai tæller to luksus hoteller (selve Atlantis The Palm og så The Royal Atlantis, som åbner i 2020), et af de vildeste vandland du nogensinde kommer til at prøve, et kæmpemæssigt akvarium, flere sandstrand med tilhørende beachclubs og jeg kunne blive ved…

Jeg må faktisk indrømme, at den største oplevelse i forhold til Palmen i Dubai var faktisk ikke selve besøget ude på Palmen – for helt ærligt, det mest består jo egentlig bare af hoteller, ferieboliger og så flere store Malls – men mere det at kigge ud over den spektakulære menneskeskabte “ø”.

Det allerbedste syn ud over Palmen fik vi helt klart fra Burj al-Arab og besøget på deres Skyview restaurant.  Fantastisk udsigt… (kig op til Burj al Arab, og se billedet 😉 )

Gold Souk & Spice Souk i Dubai

Dubai Old Souks – Gold Souk, Spice Souk og Textile Souk

Når det kommer til shopping, så er Dubai mest kendt for sit udvalg af high-end fashion, smykker og gadgets. Med sit enorme udvalg, inklusive verderns største shoppingcenter, Dubai Mall, så har Dubai været i stand til at positionere sig som et af verdens førende shopping destinationer.

Men selvom er bedst kendt for sine skyskrabere, luksusoplevelser og shopping, så indeholder byen faktisk også et omåde, hvor du faktisk kan få et snert af historie fra Dubai.

Det foregår i bydelen Deira i Old Dubai, hvor de mest markante af byens Sokus er beliggende. På hver siden af Dubai Creek kan du gå rundt i de gamle gader, hvor små boder ligger side om side i de lange historiske smalle gader. Gaderne går kryds og tværs af hinanden om man føler, at man hurtigst kan fare vild.

Området giver et spænende indblik i Emiraternes historie, hvor disse markeder i Deira kan spores helt tilbage til 1850.

Gold Souk og Spice Souk ligger side og side på bredden af Dubai Creek længst væk fra Dubai Downtown.

Gold Souk består af hele 380 juvelerer og butikker, der sælger guld, platinum, diamanter og sølv. Det er som udgangspunkt sikkert, at købe sine smykker her, men det kan selvfølgelig være en god idé lige, at få priser fra et par steder, så man ikke ender med at købe katten i sækken. Du kan sagtens spare lidt penge på, at købe dine smykker i Dubai. Ikke fordi at guldprisen er lavere, men fordi forarbejdningen er billigere. Ofte udgør forarbejdningen omkring 10-20% af den samlede pris.

I Spice Souk er et traditionelt krydderimarked, men et kæmpe et af slagsen. Her finder du masser af krydderier, urter, eksotiske parfumer, thé og andre spændende specialiteter.

På den modsatte side af Dubai Creek finder du Textile Souk, hvor alt inden for tekstiler og beklædning kan købes for gode penge.

Vi tog en båd af noget ældre dato for krydse Dubai Creek. Det kostede så godt som ingenting, og sikkerheden kunne man ikke klage – for den var slet ikke til stede 😉 Hvis du kan undvære redningsvest, gelændere på både mv., så er den bådtur også lige noget for dig.

Krydser Dubai Creek i tvivlsom båd

Selve de tre Souks vil jeg ikke sige var blandt de absolut største højdepunkter, og generelt var det meget hektisk i markeder, og der var rigtig mange af boderne, der slet ikke var i tvivl om at vi var turisterne, der vi slentrede rundt på markederne, og de var i den grad interesseret i, at vi skulle handle hos dem. Men alligevel var det rigtig spændende, at få et lille kig ind i Dubais historie, og generelt komme lidt væk fra den ellers luksuriøse tilstedeværelse, som Dubai giver.

Marinaen, Jumeirah stranden og The Walk

Dubai Marina er et helt kvarter, som egentlig på sin vis danner sin egen skyline i Dubai. Højhusene ligger side om side, og er koncentreret rundt om selv marinaen.

Egentlig synes jeg ikke Marinaen i sig selv er imponerende, men du får en rigtig god gårute på promenaden rundt, og samtidig finder du også en lang række gode restauranter.

Det bedste ved Dubai Marina er områder ud om mod havet, hvor den lækre Jumeirah strand er. Det er altså vildt, at ligge der på en kridhvid sandstrand med azurblåt hav og en væld af skyskrabere i baggrunden.

Det kan altså kun anbefales. Udsigten og stranden ses på billedet lige ovenfor.

Da vi var, der tjekkede vi ind på en af Dubais mest populære beach clubs – Zero Gravity. Her får du både hav og et lækkert poolområde, og der er virkelig skruet godt op på betjeningen, mens man slapper af på en af de mange liggestole ved stranden.

Zero Gravity ændrer sig i løbet af dagen fra afslapning og beach club om formiddagen og eftermiddagen, og så bliver det mere en decideret club om aftenen.

Hvis du går fra Jumeirah stranden og op mod Marinaen, så krydser du den berømte gade The Walk . Vi havde læst en del om den hjemmefra, men kunne ikke helt finde ud af hvad der præcis gør denne til noget specielt. Efter at have besøgt den kan vi dog stadig ikke svare på det. Men nu har vi været der 🙂

Tæt på Zero Gravity beachclub findes der yderligere to oplevelser, som jeg lige bliver nødt til at nævne. Vi fik desværre ikke selv tid til det, men du finder Dinner In The Sky og Skydive Dubai lige ved siden af. I Dinner In The Sky sidder du rundt om et svævende bord, og hvor det hele så bliver hejst op med en kæmpemæssig kran, så du får en flot udsigt – blandt andet ud over Palmen. Skydive Dubai tænker jeg ikke behøver yderligere forklaring 🙂

Shopping i Dubai

Du kan nærmest ikke sige Dubai i en sætning uden også at nævne shopping. Dubai er virkelig berømt for deres uendelig muligheder indenfor shopping, og du kan da også hurtigt fare vild bare ved at kigge på listen over de mange shoppingcentre. De ligger i alle bydele, og du har sjælden langt til det nærmeste.

Dubai Downtown med Burj Khalifa, Dubai Fountain og Dubai Mall

Dubai Mall

Dubai Mall er verdens næststørste shoppingcenter, og hvis du når igennem komplekset uden at fare vild, så letter jeg pænt på hatten. Dubai Mall er også det, som er kendt flest, og med sin perfekte placering i Dubai Downtown lige ved Burj Khalifa og Dubai Fountain – så er der nem adgang for de tusindvis af gæster der besøger området hver dag.

Dubai Mall indeholder ikke mindre end – hold nu fast – 1.200 butikker fordelt på hele 502.000 kvm, så her kan selv de største shoppinggener bliver tilfredsstillet 🙂 Faktisk var Dubai Mall verdens mest besøgte bygning i 2011 med mere end 54 mio. besøg. Det tal er i øvrigt steget til 84 mio. i 2019.

Shoppingkomplekset er delt op i to shoppingcentre, hvor den ene del er selve Dubai Mall, hvor langt de hovedparten af alle butikkerne er placeret. I forlængelse af den del finder man Fashion Avenue, hvor du finder verdens mest luksuriøse brands inden fashion. Og der er 200 butikker at gå på opdagelse i.

Udover hele shoppingdelen, så åbner Dubai Mall sig for et væld af oplevelser. Hvis det ikke skal være at slå sig løs i verdens største slikbutik, så kan du tage en tur på skøjter i den indendørs skøjtebane, eller hvad med en tur i akvariet, en af de utallige biografer eller måske bare en af de mange udstillinger (da vi var der, var der i øvrigt en kæmpemæssig Star Wars udstilling) eller forlystelsesparker.

Burj al Arab set fra oven

Mall of the Emirates

På vejen mod Dubai Marina finder du Mall of the Emirates. Igen et kæmpemæssigt shoppingcenter med alt hvad hjertet kan begære. Men da vi dagen forinden havde været forbi Dubai Mall, ja så blegner Mall of the Emirates lidt med deres “kun” 630 butikker 🙂

Grunden til at Mall of the Emirates alligevel finder plads her på listen er, at du alligevel finder noget ret spektakulært, da der i shoppingcentret er gjort plads til Ski Dubai – som er et ægte vinterparadis med skibakker, kælkebakker og masser af “vinterhygge”. Vildt fedt lavet, men vi nåede desværre ikke ind på ski eller snowboard.

Restauranter i Dubai

Vi nåede faktisk, at spise på en del gode steder, men jeg vil især fremhæve to restauranter.

Zeta – Restaurant på Address Downtown

Her skal du forbi.

Både fordi, at de serverer virkelig lækker mad, men også på grund af de har den mest fantastiske udsigt ud over Dubai Downtown – med fantastisk og helt ugenert udsigt til både Burj Khalifa og Dubai Fountain. På Zeta sidder du på deres tagterrasse (bor du på hotellet, så er poolen i øvrigt også at finde her :-)), så du kommer altså lige lidt op i højden og samtidig er du helt fri for, at stå i menneskemylderet som altid er at finde i området.

Vi fik Sushi og cocktails på vores besøg på Zeta, og det kan i den grad anbefales.

Ekstra tip: Prøv også Skybaren på Address Downtown. Her får du det mest fantastisk view på hele Dubai Downtown området og især Burj Khalifa. For lad os slå det fast med det samme. Lige så fantastisk udsigten er oppe fra Burj Khalifa, (næsten) ligeså fantastisk er det med en så storslået udsigt direkte til Burj Khalifa.

At.mosphere

Det er ikke på grund af maden af at.mosphere kommer med på listen her. Bevares. Den er ganske god, og deres cocktails er overraskende gode. Men at.mosphere er restauranten du skal besøge på 122. etage i Burj Khalifa.

Du kan læse meget mere om at.mosphere oppe under seværdigheder. Du kan hoppe dertil lige her.

Pier 7

Lige midt i Dubai Marina finder du Pier 7, der med sine 7 etager byder på fantastisk mad fra alverdens køkkerner.

På Pier 7 finder du nemlig syv forskellige restauranter, så der er virkelig noget for en hver smag.

Du kan se mere om de forskellige restauranter her.

Vi spiste på Asia Asia – mest fordi det var den øverste restautant – og der fik vi Dim Sum og Sushi. Virkelig lækkert og veltilberedt.

Ofte stillede spørgsmål om Dubai

Hvordan går man rundt i Dubai?

Det kommer generelt meget an på hvilken bydel du befinder dig i. Men er du til lange gåture, og en nem fremkommelig by på gå-ben eller på cyklen, så er Dubai ikke stedet. I Dubai tager man næsten taxa til alt. Og heldigvis er det meget billigt.

Men der begynder, at blive bygget en hel del bydele, hvor det er langt mere Europæisk og hvor der er gjort plads til at man kan gå en tur i stedet for at tage bilen. Det er eksempelvis Downtown området, Marinaen, The Walk og Dubai City Walk. Du kan selvfølgelig også gå rundt i Souk bydelene, som også tidligere beskrevet, men det er lidt mere hektisk end de førnævnte 🙂

Hvordan er priserne i Dubai? Er det dyrt – eller billigt?

Generelt er priserne ofte som vi kender dem her i Danmark. Når vi almindelig rejser er der ofte en masse billigere alternativer eksempelvis på restauranter. Dem er der få af i Dubai. Dubai er indbegrebet af luksus og derfor er de fleste hoteller og restauranter også i den dyrere ende.

Hvordan skal ens påklædning være?